CAISA har modtaget en bevilling på 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et samarbejde med Danmarks Statistik. Samarbejdet skal styrke både forskningen i ansvarlig kunstig intelligens og den infrastruktur, der gør forskningen mulig, gennem to indsatser:

Den ene indsats skal modernisere Danmarks Statistiks infrastruktur for AI-forskning, så forskere kan arbejde sikkert med komplekse datakilder og træne store AI-modeller på danske registerdata.

Den anden indsats skal skabe ny viden om ansvarlig brug af AI-algoritmer, så de lever op til krav om ligebehandling, gennemsigtighed og tillid – og bevarer deres funktionalitet over tid.

Førende nordiske akademiske AI-initiativer formaliserer samarbejde om samfunds- og humanvidenskab i AI-forskning

CAISA har indgået en samarbejdsaftale med de to nordiske partnere, NORA fra Norge og WASP-HS fra Sverige. Formålet er at styrke forskning og uddannelse samt fremme fælles perspektiver på de samfundsvidenskabelige og humanistiske dimensioner af kunstig intelligens – både i Norden og internationalt.

Initiativet skal blandt andet bygge bro mellem forskning, uddannelse og politik, og belyse, hvordan AI former vores samfund, institutioner og beslutningsprocesser. Derudover skal tiltaget undersøge, hvordan tværnationalt samarbejde kan bidrage til fælles tilgange til regulering, anvendelse og styring (governance) af teknologierne.

European Commission has initiated the development of a Code of Practice to support compliance with the AI Act’s transparency requirements for labelling AI-generated content (Article 50). Once adopted, AI providers and deployers may voluntarily sign the code to demonstrate compliance with these obligations.

The code is currently being drafted. We have established a reference group to support Professor Irina Shklovski, who contributes as an eligible stakeholder in Working Groups 1 and 2. The group seeks to bring together academic expertise to provide input on the code’s development.

To join the reference group, please contact Professor Irina Shklovski at ias@di.ku.dk.

Tech Policy Youth Committee (TPYC) er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologipolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

CPH Tech Policy Committee

CPH Tech Policy Committee samler forskere og fagfolk fra den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfundet for at diskutere udfordringer inden for teknologi- og digitaliseringspolitik med afsæt i den nyeste forskning. Udvalget arbejder for at bringe danske erfaringer i dialog med internationale praksisser og skabe nye, varige globale partnerskaber.

CPH Tech Policy Youth Committee

CPH Tech Policy Youth Committee er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologikpolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet, og den offentlige sektor.

CPH Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

Strategisk indsats for kunstig intelligens

CAISA er en del af regeringens Strategiske indsats for kunstig intelligens og et af fire nye initiativer, der skal være med til at bane vejen for ansvarlig kunstig intelligens. De andre initiativer er:

Heading 1

Heading 2

Heading 3

Heading 4

Heading 5
Heading 6

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Block quote

Ordered list

  1. Item 1
  2. Item 2
  3. Item 3

Unordered list

  • Item A
  • Item B
  • Item C

Text link

Bold text

Emphasis

Superscript

Subscript

  • Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, som er etableret i samarbejde med KL og Danske Regioner
  • Etablering af en platform, som sætter skub på udviklingen af sikre og transparente danske sprogmodeller
  • Tilgængeliggørelse af danske tekstdata open source
Forskning
Etiske spændinger i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen

Både forventningerne til og brugen af teknologier baseret på kunstig intelligens (AI) er i vækst i den danske ældrepleje. Mange kommuner afprøver allerede AI-teknologier i håb om at finde løsninger på de demografiske udfordringer, velfærdssamfundet står over for; især manglen på plejepersonale og de stigende behov for pleje og omsorg i en aldrende befolkning. Brugen af AI rejser vigtige spørgsmål om, hvad god ældrepleje er, og hvordan vi sikrer en værdig og meningsfuld omsorg for ældre borgere i en stadigt mere digitaliseret velfærdssektor. Det kalder på etisk refleksion og dialog blandt ledere, beslutningstagere, medarbejdere, ældre og pårørende. Dette brief bidrager med forskningsbaserede perspektiver på disse diskussioner gennem identifikation af seks centrale etiske spændinger i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen.

Læs mere
Nyhed
Digital suverænitet skal løses i praksis

CAISA-chefforsker bidrager til debat hos Dansk Industri

Hvordan arbejder organisationer konkret med digital suverænitet? Det var et centralt spørgsmål på Dansk Industris DI Digital-event den 23. april, hvor emnet var på dagsordenen blandt virksomheder, beslutningstagere og eksperter.

CAISA-chefforsker Roman Jurowetzki deltog i diskussionerne og bidrog med perspektiver på, hvordan arbejdet med digital suverænitet i stigende grad bevæger sig fra strategiske ambitioner til operationelle valg i praksis.

‍

Fra strategi til praksis

Et centralt budskab fra eventet er, at digital suverænitet ikke kan reduceres til én samlet strategi. Det handler i stedet om løbende og konkrete prioriteringer i organisationer – eksempelvis i forhold til valg af teknologier, samarbejdspartnere, regulering og evnen til at tilpasse eller udskifte systemer.

Roman Jurowetzki fremhæver, at organisationers arbejde med AI og digitale løsninger i sig selv er en væsentlig del af at opbygge digital suverænitet. Erfaringer fra implementering og drift skaber den nødvendige kapacitet til at navigere i en kompleks teknologisk og geopolitisk virkelighed.

Samtidig pegede diskussionerne på, at digital suverænitet i høj grad handler om organisatorisk kapacitet: evnen til at forstå egne systemer, evaluere deres performance og træffe informerede beslutninger på den baggrund. Det kræver blandt andet indsigt i digitale infrastrukturer, kompetencer inden for AI og data samt en systematisk læring gennem praksis.

‍

Et centralt forskningsområde i CAISA

Digital suverænitet er et centralt forskningsområde i CAISA. Her arbejder vi med at analysere, hvordan begrebet omsættes til praksis i en dansk og europæisk kontekst – herunder hvordan organisationer balancerer innovation og kontrol, og hvordan politiske ambitioner bliver til konkrete beslutninger.

Roman Jurowetzkis deltagelse i DI Digital-eventet er et eksempel på, hvordan CAISA’s forskning bringes i spil i aktuelle diskussioner om digital udvikling og styring.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Hyperscale-datacentre i Danmark set fra et borgerperspektiv

Dette brief præsenterer samfundsvidenskabelig forskning om datacentre med borgere og lokalsamfund i fokus. Briefet introducerer en række områder, som er af kritisk betydning for en lokalt forankret og demokratisk ansvarlig placering af hyperscale-datacentre, herunder særligt pres på elnettet, manglende viden om datacentres betydning for drikkevandsressourcer og natur samt risikoen for politisk polarisering. Overordnet peges der på nødvendigheden af et helhedsorienteret blik rettet mod samspillet mellem disse meget forskellige områder. Briefets hovedpointe er, at viden om negative påvirkninger ved etablering af datacentre bør indgå i beslutningsgrundlaget i takt med den hastige stigning i antallet af hyperscale-datacentre. Dette kan bidrage til en bedre balance mellem de fordele og belastninger, som følger af placeringen af hyperscale-datacentre i Danmark.

‍

Læs mere