Millionbevilling til samarbejde om infrastruktur og forskning i ansvarlig AI
Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) modtager 45 millioner kroner fra forskningsreserven til et nyt AI-samarbejde med Danmarks Statistik. Det står klart, efter partierne bag forskningsreserven har indgået aftale om udmøntningen af næste års midler.
Samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik skal styrke både forskning i ansvarlig kunstig intelligens (AI) og den infrastruktur, som gør forskningen mulig - til gavn for hele Danmark.
”Med samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik får vi en unik mulighed for at kombinere verdensførende forskningskompetencer med en unik national datainfrastruktur. Samarbejdet kan bidrage til, at Danmark står stærkt som et samfund, der både udnytter AI’s muligheder og sætter borgernes rettigheder og tillid i centrum,” siger leder af samarbejdet, Andreas Bjerre-Nielsen der er seniorforsker i CAISA og lektor i Social Datavidenskab og Økonomi på Københavns Universitet.
To indsatser, der hænger sammen
Samarbejdet bygger på to indsatser, der understøtter hinanden gensidigt:
Den ene indsats handler om at styrke og modernisere infrastrukturen for AI-forskning hos Danmarks Statistik, som har en lang tradition for at stille data til rådighed for forskning. Målet med den nye indsats er, at danske forskere får gode muligheder for at håndtere nye og komplekse datakilder – som for eksempel ustrukturerede data. Samtidig bliver det muligt at træne store AI-modeller på danske registerdata i et sikkert analysemiljø og med moderne hardware.
Den anden indsats skal skabe ny viden om, hvordan vi kan anvende AI-algoritmer ansvarligt i samfundet. Gennem udvikling og anvendelse af Danmarks Statistiks infrastruktur og data, skal der undersøges muligheder for at skabe en platform, der skal sikre, at de algoritmer, som bruges i Danmark, lever op til grundlæggende krav som ligebehandling, gennemsigtighed og tillid. Forskningen vil også undersøge, hvordan man kan sikre at algoritmerne bevarer eller forbedrer funktionalitet - også efter de er taget i brug.
”Gennem 35 år har Danmarks Statistik på en sikker måde stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning. Det skal vi naturligvis blive ved med, selv når teknologien og efterspørgslen udvikler sig. Jeg er glad for, at CAISA og Danmarks Statistik skal arbejde sammen om et nyt stort skridt, så forskere fra hele landet i fremtiden får mulighed for at arbejde sikkert og forsvarligt med ny teknologi på vores og andres data” siger rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen fra Danmarks Statistik.
CAISA prioriterer internationale møder og fortæller gerne om vores særlige tværvidenskabelige model.
Vi har mødtes med delegationer fra bl.a. Norge, Estland og Tyskland. I sidste uge mødtes vi med Nigerias digitalieringsminister og H.E. Dr. Bosun Tijani og hans delegation. Den nigerianske delegation fortalte bl.a. om store strategiske ambitioner om at installere 90.000km fiberoptiske kabler, der skal sikre den digitale infrastruktur i hele landet, men også om den enorme AI-entusiasme blandt Nigerias unge befolkning.
CAISA fortalte bl.a. om vigtigheden af forskning i hvordan AI kan anvendes ansvarligt og demokratisk.
CAISA er stolt af at kunne dele, at vores vicecenterledr, Thomas Moeslund, er udpeget som nyt medlem af Dataetisk Råd. Udnævnelsen afspejler både hans mangeårige bidrag til forskning i kunstig intelligens og computer vision samt hans stærke fokus på ansvarlig teknologiudvikling.
Som professor ved Aalborg Universitet og internationalt anerkendt forsker har Thomas gennem sin karriere arbejdet indgående med samspillet mellem avancerede algoritmiske metoder og deres samfundsmæssige implikationer. Hans forskning spænder fra grundlæggende metodeudvikling til praksisnære AI-løsninger, hvor transparens, retfærdighed, autonomi og langsigtede konsekvenser er centrale pejlemærker.
Dataetik som fundament for ansvarlig AI
I en tid, hvor udviklingen inden for kunstig intelligens accelererer hurtigere end både regulering og samfundets fælles forståelsesrammer, bliver behovet for kompetent dataetisk rådgivning stadig mere pressende. Manipuleret indhold, automatiserede beslutningsprocesser og nye anvendelser af generativ AI skaber markante dilemmaer for både borgere, virksomheder og lovgivere.
Thomas Moeslund fremhæver selv vigtigheden af et stærkt dataetisk grundlag:
”Dataetik er for mig ikke en eftertanke, men en integreret del af forskning, udvikling og implementering af teknologi.”
Hans tilgang understreger, at ansvarlig AI ikke kan adskilles fra den tekniske udviklingsproces, men må tænkes ind fra begyndelsen – fra datasæt og modeldesign til implementering og anvendelse i samfundet.
Rådets rolle i et komplekst teknologisk landskab
Som medlem af Dataetisk Råd får Thomas Moeslund en central rolle i arbejdet med at belyse de dataetiske dilemmaer, der følger af den hastige udvikling inden for kunstig intelligens. Det gælder både udfordringer relateret til misinformation, algoritmisk bias og AI-systemers påvirkning af demokratiske processer og samfundsstrukturer.
Om rådets funktion siger Thomas:
”Rådet kan spille en brobyggerrolle mellem tekniske eksperter, lovgivere, virksomheder og borgere ved dels at skabe fælles etiske standarder og proaktive løsninger – før problemerne eskalerer, og ved dels at bistå med formidling til den brede befolkning”
Med hans udpegning tilføres Dataetisk Råd en stærk teknologisk og forskningsfaglig stemme, som kan bidrage til at sikre en ansvarlig og menneskecentreret udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark.
CAISA’s perspektiv
I CAISA arbejder vi for at fremme menneskecentreret og ansvarlig AI, og udnævnelsen af Thomas Moeslund afspejler netop den type ekspertise, der er nødvendig for at udvikle AI-løsninger, som både er teknisk avancerede og etisk robuste.
Vi ser frem til at bidrage til dette arbejde gennem forskningsindsigter og faglige perspektiver fra CAISA’s miljø – og til at følge Thomas’ vigtige rolle i udformningen af den nationale dataetiske agenda.
Dette forskningsbrief præsenterer et systematisk overblik over, hvad forskningslitteraturen siger om implementering og brug af chatbots i det offentliges arbejdsgange og i mødet med borgeren. Dets formål er at identificere og analysere både muligheder og udfordringer inden for området gennem en systematisk syntese af den eksisterende empiriske forskning om implementering og anvendelse af samt borgernes holdninger til og oplevelser af brugen af chatbots i den offentlige sektor. Briefet viser, at chatbots kan bidrage til effektivisering af nogle arbejdsgange i det offentlige, men de skaber også nyt arbejde og opgaveglidning for fagspecialister. På borgersiden dokumenterer forskningen, at veluddannede, yngre og ressourcestærke borgere i højere grad har tillid til og positive oplevelser med chatbots i mødet med det offentlige, mens det for andre – f.eks. borgere med handicap eller borgere med komplekse udfordringer - skaber ny friktion i mødet med det offentlige. Dette kan forstærke eksisterende sociale og digitale uligheder i befolkningen.
