Highlights

Mød personerne bag CAISA

På denne side finder du de personer, der udgør CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet. Her præsenterer vi vores ledelse, forskere og medarbejdere i sekretariatet – de fagpersoner, som hver dag bidrager til centerets arbejde. Du kan her få et overblik over navn, titel, funktion og kontaktoplysninger for alle i CAISA.

Ledelsen

Centerleder
Rebecca Adler-Nissen
Københavns Universitet (KU)

Rebecca Adler-Nissen er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og leder af CAISA. Hun forsker i global og europæisk teknologipolitik med særligt fokus på samspillet mellem kunstig intelligens og geopolitik.

Henvendelser til Rebecca Adler-Nissen kan sendes til Liv Skak Bruun på e-mail.

Vicecenterleder
Thomas B. Moeslund
Aalborg Universitet (AAU)

Thomas B. Moeslund er professor ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet og viceleder af CAISA. Han forsker i computer vision, kunstig intelligens, ansvarlig AI, maskinlæring, billedanalyse og robotteknologi.

Chefforskere

Chefforsker
Anders Søgaard
Københavns Universitet (KU)

Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens og maskinlæring ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, samt leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence og forskerkollektivet COASTAL.

Chefforsker
Anna Rogers
IT-Universitetet i København (ITU)

Anna Rogers er lektor i Data Science ved IT-Universitetet i København og forsker i naturlig sprogbehandling og store sprogmodeller. Hun undersøger fortolkning og robusthed i NLP-systemer samt de sociotekniske konsekvenser af deres anvendelse.

Chefforsker
Helene Friis Ratner
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Helene Friis Ratner er professor ved DTU ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi og forsker i AI og digitale teknologiers indvirkning på velfærdsområdet. Hun undersøger, hvordan datadrevne teknologier påvirker organiseringen af velfærd og relationen mellem stat og borger.

Chefforsker
Malene Flensborg Damholdt
Aarhus Universitet (AU)

Malene Flensborg Damholdt er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i menneskers relationer til robotter og kunstig intelligens. Hun undersøger, hvordan sociale teknologier opleves og anvendes som redskaber, aktører eller noget derimellem.

Chefforsker
Morten Axel Pedersen
Københavns Universitet (KU)

Morten Axel Pedersen er professor i antropologi og Social Data Science ved Københavns Universitet. Han forsker i digital suverænitet, AI-governance og samspillet mellem mennesker og kunstig intelligens.

Chefforsker
Roman Jurowetzki
Aalborg Universitet (AAU)

Roman Jurowetzki er lektor i Datavidenskab, Innovation og Digitalisering ved Aalborg Universitet og forsker i teknologisk forandring, innovationsøkonomi og policyudvikling. Han undersøger, hvordan teknologiske og økonomiske forandringer påvirker innovation, vækst og samfundsudvikling.

Chefforsker
Serge Belongie
Pioneer Centre for AI (P1)

Serge Belongie er professor i datalogi ved Københavns Universitet og leder af Pionercentret for Kunstig Intelligens. Han forsker i computer vision, maskinlæring og kunstig intelligens.

Chefforsker
Stine Lomborg
Københavns Universitet (KU)

Stine Lomborg er professor i digital kommunikation og leder af Center for Tracking and Society. Hun forsker i digital tracking og betydningen af datadrevne beslutninger for individer, organisationer og samfund.

Chefforsker
Sune Lehmann
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Sune Lehmann er professor i netværks- og kompleksitetsvidenskab ved DTU Compute samt professor i Social Data Science ved KU. Han forsker i sociale systemer og anvender machine learning til at analysere menneskelig adfærd, mobilitet og netværk.

Forskere

Seniorforsker
Andreas Bjerre-Nielsen
Københavns Universitet (KU)

Andreas Bjerre-Nielsen er lektor i Økonomi og Social Data Science ved København Universitet og forsker i, hvordan digitale teknologier og data påvirker menneskelig adfærd og beslutningstagning. Han undersøger særligt teknologiers betydning for læring, uddannelse og menneskers muligheder i et datadrevet samfund.

Seniorforsker
Naja Holten Møller
Københavns Universitet (KU)

Naja Holten Møller er lektor i Forfremmelsesprogrammet på København Universitet og forsker i, hvordan relationen mellem borgere og den offentlige sektor formes og forhandles gennem digitale teknologier. Med afsæt i Participatory Design undersøger hun, hvordan teknologier kan udvikles og anvendes på måder, der understøtter demokratiske og menneskelige værdier.

Seniorforsker
Nicki Skafte Detlefsen
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Nicki Skafte Detlefsen er lektor i afdelingen for Kognitive Systemer på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i udvikling, skalering og implementering af machine learning-modeller i praksis. Han undersøger, hvordan disse systemer kan bygges og anvendes på en ansvarlig og robust måde.

Forsker
Anders Skaarup Johansen
Aalborg Universitet (AAU)

Anders S. Johansen er postdoc ved CAISA og Aalborg Universitet og forsker i computer vision. Han undersøger, hvordan juridiske og etiske forventninger til AI-systemer kan omsættes til tekniske evalueringsmål.

Forsker
Arthur Bran Herbener
Aarhus Universitet (AU)

Arthur Bran Herbener er postdoc ved CAISA og forsker i menneskers sociale interaktioner med chatbotter og robotter. Han undersøger, hvad der driver og kendetegner menneskers sociale relationer til samtaleteknologier.

Forsker
Arturo Valdivia
IT-Universitetet i København (ITU)

Arturo Valdivia er postdoc ved CAISA og forsker ved IT-Universitetet i København inden for kunstig intelligens. Han leder et forskningsinitiativ om samspillet mellem mennesker og AI med fokus på teknologisk suverænitet og AI-governance.

Forsker
Christopher Gyldenkærne
Københavns Universitet (KU)

Christopher Gyldenkærne er postdoc ved CAISA og forsker i ansvarlig anvendelse af sundhedsdata og kunstig intelligens. Han undersøger, hvordan AI-systemer udvikles og implementeres i sundheds- og velfærdsorganisationer.

Forsker
Ilias Chalkidis
Københavns Universitet (KU)

Ilias Chalkidis er adjunkt ved CAISA og forsker i de sociotekniske udfordringer ved udvikling og implementering af generativ AI. Hans forskning omfatter blandt andet GenAI-assistenters ideologiske og politiske ståsted, AI-sikkerhed samt kritiske perspektiver på kunstig intelligens.

Forsker
Jacob Richard Strabo
Aalborg Universitet (AAU)

Jacob Strabo er postdoc ved CAISA og forsker i samfundsforandringers betydning for uddannelse og arbejdsmarked. Han undersøger, hvordan ændringer i samfundsstrukturer påvirker efterspurgte kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet.

Forsker
Jakob Laage-Thomsen
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Jakob Laage-Thomsen er adjunkt ved DTU og CAISA og forsker i teknologiers betydning for professionel beslutningstagning og policy. Han undersøger blandt andet, hvordan generativ AI påvirker arbejdsprocesser og faglig kvalitet i offentlige organisationer.

Forsker
Lisa Reutter Larsen
Københavns Universitet (KU)

Lisa Reutter Larsen er postdoc ved CAISA og forsker i datadrevet offentlig forvaltning. Hun undersøger samspillet mellem teknologi, data og demokrati i udviklingen af fremtidens offentlige sektor.

Forsker
Terne Sasha Thorn Jakobsen
IT-Universitetet i København (ITU)

Terne Sasha Thorn Jakobsen er postdoc ved CAISA og IT-Universitetet i København. Hun forsker i og udvikler AI-infrastruktur, der understøtter borgeres adgang til information fra offentlige institutioner og civilsamfundet på en sikker og ansvarlig måde.

Sekretariatet

Sekretariatsleder
Karin Klitgaard Møller
Københavns Universitet (KU)
Ansvarlig for Aalborg Hub
Rasmus D. Jensen
Aalborg Universitet (AAU)
Head of Collaborations
Jonas Sundgaard
Københavns Universitet (KU)
Presse- og Kommunikationschef
Simon Knokgaard Halskov
Københavns Universitet (KU)
Digital kommunikations- og engagementsansvarlig
Josefine Poulsen
Aalborg Universitet (AAU)
Projektkoordinator
Stine Nørgaard Christensen
Aalborg Universitet (AAU)
Projektkoordinator
Elisabeth Beck Knudsen
Københavns Universitet (KU)
Videnskabelig assistent og redaktør
Johannes Nissen Feldt
Københavns Universitet (KU)
Videnskabelig assistent & EA
Liv Skak Bruun
Københavns Universitet (KU)
Videnskabelig assistent
Caroline Gjørtsvang Kock
Aarhus Universitet (AU)
Studentermedhjælper
Louise Krogh
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælper
Frederik Emil Clausen
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælper
Jackie Karlsen
Aalborg Universitet (AAU)
Studentermedhjælper
Birk Bregendahl
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælper
Sara Lolholm Nielsen
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælper
Felix Forner
Københavns Universitet (KU)
Sekretariatsleder
Karoline Husbond Andersen (Orlov)
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælper
Emma Johanne Poulsen Siig (Orlov)
Københavns Universitet (KU)
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-genereret indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholdsophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparens.

Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunstig intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown University) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriterer digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere