CAISA Fellowship ansøgning for efteråret 2026
Ansøgningsfristen er den 11. maj 2026 kl. 23:59.
Fellowshippet skal være afsluttet ved udgangen af 2026.
Vi giver ikke feedback på ansøgninger.
Ansøgere bedes udfylde ansøgningsskabelonen på engelsk og sende den til caisa@aau.dk senest den 11. maj 2026 kl. 23.59. Ansøgningsskabelonen kan findes og downloades nedenfor.
PDF-filen skal navngives med dit efternavn. Ansøgningen må maksimalt fylde to sider. Ansøgninger, der overstiger dette, tages ikke i betragtning.
- Ansøgere skal have en primær ansættelse ved et dansk universitet eller en sektorforskningsinstitution under hele fellowship-perioden.
- Ansøgere skal være indskrevet som ph.d.-studerende eller have en forskningsstilling på et højere niveau.
- Fellowshippet skal være gennemført senest den 31. december 2026.
Bemærk: Ansøgninger, der ikke møder disse krav, vil blive afvist.
Stipendium og lønrefusion
Fellows kan søge om et stipendium til at dække lønudgifter under fellowshippet og/eller et tillæg til eventuelle rejse- og opholdsudgifter
Fellows fortsætter deres nuværende ansættelse og lønudbetaling, da CAISA ikke udbetaler løn direkte. Alle udgifter dækkes i første omgang af fellows og deres hjeminstitutioner. Efter fellowship-periodens afslutning kan hjeminstitutionen ansøge om refusion af løn og godkendte udgifter ved at indsende en e-faktura til CAISA. Der kræves dokumentation for alle udgifter.
Bemærk: overhead-omkostninger ikke kan dækkes. CAISA dækker ikke time- og dagpenge, og fellowshippet er som udgangspunkt ikke beregnet til at finansiere udgifter i forbindelse med feltarbejde eller dataindsamlingsaktiviteter.
Udstyr og kontorplads
Du skal medbringe din bærbare computer fra din nuværende arbejdsplads. CAISA stiller dockingstation og skærm til rådighed. CAISA’s hubs i Aalborg og København er indrettet som åbne kontorlandskaber, med fleksible, ikke-fast tildelte pladser.
Som fellow bliver du en del af et samarbejdsorienteret forskningsmiljø. Hver tirsdag i Aalborg og torsdag i København er hele CAISA-holdet, herunder chefforskerne, til stede i hub’en, hvor vi spiser fælles frokost. CAISA's chefforskere er ansat en dag om ugen på CAISA og har deres øvrige ansættelse ved fem forskellige universiteter (Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitet i København).
I CAISA bliver du en del af et forskningsfællesskab med interesse for, hvordan kunstig intelligens former samfundet. Du vil få mulighed for at indgå i dialog med andre forskere, der arbejder med beslægtede problemstillinger, udveksle idéer og lære af kollegaer med forskellige faglige baggrunde og kompetencer, samt være med til at organisere og deltage i møder og workshops.
En af CAISA’s chefforskere bliver din akademiske kontaktperson og vil yde støtte og vejledning gennem fellowshippet. Du kan forvente minimum to møder med din kontaktperson i løbet af fellowshippet. Derudover vil du mødes med kollegaer ansvarlige for CAISA-forskningsbriefs, kommunikation og netværk, med henblik på at planlægge lanceringen af dit brief.
Vi tilbyder ressourcer og vejledning til at udarbejde et brief, der understøtter din forskning i at opnå synlighed hos beslutningstagere, politiske aktører og andre interessenter.
Under dit CAISA fellowship forventes det, at du:
- Indgår konstruktivt ismarbejdet med andre CAISA forskere og medarbejdere.
- Fungerer som ambassadør for CAISA; herunder ved at promovere dit CAISA-fellowship.
- Som minimum er fysisk til stede i den CAISA hun, du søger til, på deres givne CAISA dag (tirsdage i Aalborg og torsdage i København) og yderligere 1-2 dage om ugen.
- Udarbejder et brief (4-6 sider) målrettet beslutningstagere, politiske aktører, meningsdannere og andre relevante interessenter. Fellows vil modtage støtte gennem processen fra deres akademiske kontaktperson og fra CAISA-administrationen, herunder vejledning i udarbejdelse, redigering og strukturering af briefet samt hjælp til dets formidling.
- Deltager i launch og promoveringsaktiviteter relateret til dit brief (eks. events and workshops).
- Præsenterer din forskning ved et at vores månedlige Research Seminarer, hvor fellows og postdocs har mulighed for at præsentere deres forskning for CAISA-gruppen. Dette er en mulighed for at få feedback på din forskning, engagere dig med den bredere CAISA-gruppe og lære om igangværende projekter.
Ovenstående skal hjælpe med at sikre, at du bliver integreret i CAISA-fællesskabet, og at vi kan yde den bedst mulige støtte til din forskning. CAISA organiserer møder, der understøtter processen omkring dit brief, lanceringen heraf samt din Research Seminar-præsentation.
- Ansøgningsfrist er den 11. maj 2026 kl. 23.59. (Bemærk: Vi har ikke mulighed for at give feedback på ansøgninger).
- Udvalgte ansøgere informeres i juni 2026.
- Fellowshippet skal gennemføres inden udgangen af 2026.


