Code of Practice for Transparency of AI Generated Content Reference Group

CAISA har modtaget en bevilling på 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et samarbejde med Danmarks Statistik. Samarbejdet skal styrke både forskningen i ansvarlig kunstig intelligens og den infrastruktur, der gør forskningen mulig, gennem to indsatser:

Den ene indsats skal modernisere Danmarks Statestiks infrastruktur for AI-forskning, så forskere kan arbejde sikkert med komplekse datakilder og træne store AI-modeller på danske registerdata.

Den anden indsats skal skabe ny viden om ansvarlig brug af AI-algoritmer, så de lever op til krav om ligebehandling, gennemsigtighed og tillid – og bevarer deres funktionaliltet over tid.

Code of Practice for Transparency of AI Generated Content Reference Group

European Commission has initiated the development of a Code of Practice to support compliance with the AI Act’s transparency requirements for labelling AI-generated content (Article 50). Once adopted, AI providers and deployers may voluntarily sign the code to demonstrate compliance with these obligations.

The code is currently being drafted. We have established a reference group to support Professor Irina Shklovski, who contributes as an eligible stakeholder in Working Groups 1 and 2. The group seeks to bring together academic expertise to provide input on the code’s development.

To join the reference group, please contact Professor Irina Shklovski at ias@di.ku.dk.

Tech Policy Youth Committee

Tech Policy Youth Committee (TPYC) er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologipolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet, og den offentlige sektor. Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

CPH Tech Policy Committee

CPH Tech Policy Committee samler forskere og fagfolk fra den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfundet for at diskutere udfordringer inden for teknologi- og digitaliseringspolitik med afsæt i den nyeste forskning. Udvalget arbejder for at bringe danske erfaringer i dialog med internationale praksisser og skabe nye, varige globale partnerskaber.

CPH Tech Policy Youth Committee

CPH Tech Policy Youth Committee er et studenterdrevet udvalg, der samler engagerede studerende for at debattere og forme fremtidens teknologikpolitik. Udvalget arbejder blandt andet med digitalisering, velfærd, psykisk trivsel, cybersikkerhed, geopolitik, desinformation, ulighed og den grønne omstilling.

Som medlem bliver man en del af et aktivt netværk, deltager i møder, events og samarbejder med centrale aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet, og den offentlige sektor.

CPH Tech Policy Youth Committee arbejder for at styrke unges stemme i debatten om digitalisering og teknologi og dermed bidrage til en mere retfærdig og inkluderende digital fremtid.

Strategisk indsats for kunstig intelligens

CAISA er en del af regeringens Strategiske indsats for kunstig intelligens og et af fire nye initiativer, der skal være med til at bane vejen for ansvarlig kunstig intelligens. De andre initiativer er:

Heading 1

Heading 2

Heading 3

Heading 4

Heading 5

Heading 6

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Block quote

Ordered list

Item 1
Item 2
Item 3

Unordered list

Item A
Item B
Item C

Text link

Bold text

Emphasis

^Superscript

_Subscript

Den Digitale Taskforce for kunstig intelligens, som er etableret i samarbejde med KL og Danske Regioner
Etablering af en platform, som sætter skub på udviklingen af sikre og transparente danske sprogmodeller
Tilgængeliggørelse af danske tekstdata open source

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt

- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden

- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Code of Practice for Transparency of AI Generated Content Reference Group

Heading 1

Heading 2

Heading 3

Heading 4

Heading 5

Heading 6

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt

- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden

- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.