Faglighed under AI forandring?

Projektet undersøger, hvordan AI påvirker faglighed, arbejdspraksis og professionelle skøn blandt ansatte i den offentlige sektor.

Den danske offentlige sektor har høje ambitioner om at integrere kunstig intelligens (AI) i offentlig forvaltning for at effektivisere opgaveløsningen og sikre velfærdsstatens bæredygtighed i fremtiden. AI-systemer udvikles og implementeres i dag på tværs af den offentlige sektor og bliver gradvist en integreret del af offentligt ansattes daglige arbejde. Det stiller en række fundamentale spørgsmål af interesse for medarbejdere, borgere, forskere og fagforeninger: Hvordan udfordres, understøttes eller omformes medarbejdernes faglighed gennem brugen af AI i hverdagsarbejdet? Hvilken rolle spiller faglighed i en datadrevet offentlig sektor, og hvordan oplever medarbejderne forandringerne i deres arbejdsliv?

Dette projekt etablerer et surveypanel i samarbejde med fem danske fagforeninger, med det formål er at generere systematisk og empirisk viden om, hvordan anvendelsen af forskellige typer AI værktøjer påvirker ansattes faglighed i danske offentlige organisationer.

Projektet adresserer en aktuel mangel på komparative og longitudinelle studier i forskningslitteraturen ved at undersøge, hvordan AI integreres i medarbejdernes daglige praksis, og hvordan dette samspil former opgavevaretagelse, fagligt skøn, kvalitetsforståelser, oplevet mestring og fagidentitet på tværs af professionelle domæner og organisatoriske kontekster.

Gennem surveypanelet ønsker vi at opbygge en forsknings- og formidlingsinfrastruktur, der kan bidrage til at forstå forandringer i arbejdslivet på tværs af faggrupper over tid, og skabe rum for dialog og indsigt i hvordan teknologi forandrer arbejdslivet.

Seneste nyt

10.08.2026

Workshop 10. August, Fælles udvikling af undersøgelsen med fagforeningerne

Projektet udvikles i et tæt samarbejde med de involverede fagforeninger. Alle parter deltager aktivt i udformningen af undersøgelsen for at sikre, at den bliver relevant og dækkende for de forskellige faggrupper.

For at understøtte dette formål afholdt vi den 10. august en halvdagsworkshop hos CAISA, hvor vi i fællesskab diskuterede både opbygning og indhold af spørgeskemaet. Workshoppen samlede repræsentanter fra IDA, HK Stat, HK Kommune, DSR og DM.

I undersøgelsen ønsker vi at nå længere end ’blot’ at kortlægge, om eller hvorfor offentligt ansatte bruger AI. Fokus er i stedet på at følge og forstå hvordan AI påvirker alt fra de ansattes oplevelse af faglig autonomi og arbejdsprocesser til kvalitet i leverancerne, betinget af dets integration i daglig opgaveløsning.

Gennem workshops og tests i samarbejde med fagforeningerne sikrer vi, at undersøgelsen afdækker de virkelige behov og erfaringer, som de offentligt ansatte står over for i deres daglige arbejde. Den fælles forhåbning er at resultaterne vil bidrage til at udvikle konkrete indsigter, der kan understøtte en meningsfuld og bæredygtig integration af AI i den offentlige sektor.

Projektledere:

Jakob Laage-Thomsen jalaa@dtu.dk

Lisa Reutter Larsen lire@samf.ku.dk

Projektassistent:

Emma Johanne Poulsen Siig cxg540@samf.ku.dk

Digital sovereignty is multidimensional and requires priority

In a time of geopolitical instability and rapid AI development, control over digital infrastructure and data has become critical. While there is broad agreement on the need for action at the national, Nordic, and EU levels, a shared language around digital sovereignty is still lacking. This lack of alignment leads either to inaction or to narrow technical solutions without strategic direction. The core argument of the brief is that digital sovereignty is a multidimensional concept, involving both principled positions and pragmatic choices. Reducing it to technical solutions risks overlooking the values and trade-offs that determine who controls and benefits from these systems. Conversely, focusing solely on values leads to abstract principles without practical implementation or real impact. Digital sovereignty is rarely about choosing between full self-sufficiency and total dependence. Rather, it is about balancing often competing demands for openness, security, competitiveness, growth, values, and rights in a world where capabilities are unevenly distributed. This means that it is necessary to define who or what is to be protected or promoted, within the domains of security, economic growth, or citizens’ rights, and to recognize that choices in one domain may strengthen or undermine another. The brief focuses on AI as the area where digital sovereignty is most acutely at stake, but the concepts apply more broadly to digital infrastructure and data. It provides decision-makers with tools to navigate these dilemmas by presenting:

- A conceptual framework for identifying who or what should be digitally sovereign.

- An overview of how digital sovereignty is prioritized around the world.

- An understanding that sovereignty can be exercised through three control regimes: ownership, expertise, or regulation – but that none of these are sufficient on their own.

The central implication of the brief is that digital sovereignty requires an integrated strategy that combines ownership, expertise, and regulation, while managing the interdependencies and trade-offs between security, economic growth, and citizens’ rights through clear objectives. Without this holistic approach, there is a risk of ineffective regulation, unusable infrastructure, or a lack of capacity to develop, maintain, and apply solutions in practice, potentially undermining security, growth, or rights.