Faglighed under AI forandring?

Projektet undersøger, hvordan AI påvirker faglighed, arbejdspraksis og professionelle skøn blandt ansatte i den offentlige sektor.

Den danske offentlige sektor har høje ambitioner om at integrere kunstig intelligens (AI) i offentlig forvaltning for at effektivisere opgaveløsningen og sikre velfærdsstatens bæredygtighed i fremtiden. AI-systemer udvikles og implementeres i dag på tværs af den offentlige sektor og bliver gradvist en integreret del af offentligt ansattes daglige arbejde. Det stiller en række fundamentale spørgsmål af interesse for medarbejdere, borgere, forskere og fagforeninger: Hvordan udfordres, understøttes eller omformes medarbejdernes faglighed gennem brugen af AI i hverdagsarbejdet? Hvilken rolle spiller faglighed i en datadrevet offentlig sektor, og hvordan oplever medarbejderne forandringerne i deres arbejdsliv?

Dette projekt etablerer et surveypanel i samarbejde med fem danske fagforeninger, med det formål er at generere systematisk og empirisk viden om, hvordan anvendelsen af forskellige typer AI værktøjer påvirker ansattes faglighed i danske offentlige organisationer.

Projektet adresserer en aktuel mangel på komparative og longitudinelle studier i forskningslitteraturen ved at undersøge, hvordan AI integreres i medarbejdernes daglige praksis, og hvordan dette samspil former opgavevaretagelse, fagligt skøn, kvalitetsforståelser, oplevet mestring og fagidentitet på tværs af professionelle domæner og organisatoriske kontekster.

Gennem surveypanelet ønsker vi at opbygge en forsknings- og formidlingsinfrastruktur, der kan bidrage til at forstå forandringer i arbejdslivet på tværs af faggrupper over tid, og skabe rum for dialog og indsigt i hvordan teknologi forandrer arbejdslivet.

Seneste nyt

10.08.2026

Workshop 10. August, Fælles udvikling af undersøgelsen med fagforeningerne

Projektet udvikles i et tæt samarbejde med de involverede fagforeninger. Alle parter deltager aktivt i udformningen af undersøgelsen for at sikre, at den bliver relevant og dækkende for de forskellige faggrupper.

For at understøtte dette formål afholdt vi den 10. august en halvdagsworkshop hos CAISA, hvor vi i fællesskab diskuterede både opbygning og indhold af spørgeskemaet. Workshoppen samlede repræsentanter fra IDA, HK Stat, HK Kommune, DSR og DM.

I undersøgelsen ønsker vi at nå længere end ’blot’ at kortlægge, om eller hvorfor offentligt ansatte bruger AI. Fokus er i stedet på at følge og forstå hvordan AI påvirker alt fra de ansattes oplevelse af faglig autonomi og arbejdsprocesser til kvalitet i leverancerne, betinget af dets integration i daglig opgaveløsning.

Gennem workshops og tests i samarbejde med fagforeningerne sikrer vi, at undersøgelsen afdækker de virkelige behov og erfaringer, som de offentligt ansatte står over for i deres daglige arbejde. Den fælles forhåbning er at resultaterne vil bidrage til at udvikle konkrete indsigter, der kan understøtte en meningsfuld og bæredygtig integration af AI i den offentlige sektor.

Projektledere:

Jakob Laage-Thomsen jalaa@dtu.dk

Lisa Reutter Larsen lire@samf.ku.dk

Projektassistent:

Emma Johanne Poulsen Siig cxg540@samf.ku.dk

Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-genereret indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholdsophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparens.

Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunstig intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

‍

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown University) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

‍

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

‍

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriterer digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere