Helene Friis Ratner i Deadline
CAISAS chefforsker Helene Friis Ratner deltog den 8. oktober 2025 i programmet Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende? Her diskuterede hun med professor Mikkel Flyverbom kunstig intelligens’ hurtige indtog i de danske uddannelsesinstitutioner, og hvordan det påvirker de studerende.
Her udfoldede Helene, at der er en risiko for, at generativ AI kan være med til at øge uligheden i uddannelsessystemet. Det er paradoksalt, fordi AI bliver fremmet som noget, der kan mindske uligheden. Her ses nemlig en tendens til, at det er de ressourcestærke elever, der kan bruge det til at øge faglig læring. Hun tilføjer, at man konkret kan se AI i undervisningen som todelt: et værktøj der udfordrer, men også et værktøj, der kan bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest. Derfor er der en vis risiko forbundet med AI i undervisningen, selvom den styrker nogle elevers faglighed.
Hvordan vil megatrends forme din arbejdsdag i 2026?
Artiklen fra Djøf kommer med fem centrale udviklingstendenser, som eksperter mener vil ændre måden, vi arbejder på. Fra kunstig intelligens og automatisering til krav om diversitet og inklusion, geopolitisk usikkerhed og bæredygtighed – disse trends påvirker ikke kun globale strategier, men også din hverdag.
Vores centerleder Rebecca Adler-Nissen giver sit perspektiv på, hvordan organisationer og medarbejdere kan navigere i denne transformation.
Resumé
Dette forskningsbrief beskæftiger sig med danskernes brug af og holdning til generativ kunstig intelligens (KI) i 2025, baseret på data fra en større international online spørgeskemaundersøgelse og rapport udarbejdet i samarbejde med Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Overordnet dokumenterer undersøgelsen en hurtig vækst i brugen af generativ KI i Danmark (omtrent dobbelt så hurtigt som brugen af internettet voksede i slutningen af halvfemserne), ret høj tillid til mange af de mest brugte former for generativ kunstig intelligens og flere optimister end pessimister, når det kommer til disse teknologiers konsekvenser. Samtidig er der stadig mange danskere, der kun har meget begrænset personlig erfaring med aktivt at bruge generativ kunstig intelligens. En stor del af befolkningen er i tvivl om, hvad konsekvenserne bliver, og der er en del bekymring om at brugen af disse teknologier i visse sektorer – f.eks. offentlige myndigheder, nyhedsmedier og i særdeleshed politikere og politiske partier. Givet den hurtige vækst i brug er det slående, at næsten halvdelen af vores respondenter ikke føler sig godt informeret om generativ KI.
.png)
Hvad betyder det for os som mennesker, når vi i stigende grad overlader tænkearbejde til KI? Kan det påvirke vores hjerner og kognitive vaner?
Netop dette kommenterer vores chefforsker Anders Søgaard på i en artikel på DR Viden, bragt den 24. december 2025. Artiklen kommer bl.a. ind på, hvordan øget brug af AI kan påvirke vores måde at tænke på, om vi skal trykke på pause knappen i AI-udviklingen og trække paralleller til de sociale medier.
