CAISA's vicecenterleder Thomas Moeslund udpeget til Dataetisk Råd
CAISA er stolt af at kunne dele, at vores vicecenterledr, Thomas Moeslund, er udpeget som nyt medlem af Dataetisk Råd. Udnævnelsen afspejler både hans mangeårige bidrag til forskning i kunstig intelligens og computer vision samt hans stærke fokus på ansvarlig teknologiudvikling.
Som professor ved Aalborg Universitet og internationalt anerkendt forsker har Thomas gennem sin karriere arbejdet indgående med samspillet mellem avancerede algoritmiske metoder og deres samfundsmæssige implikationer. Hans forskning spænder fra grundlæggende metodeudvikling til praksisnære AI-løsninger, hvor transparens, retfærdighed, autonomi og langsigtede konsekvenser er centrale pejlemærker.
Dataetik som fundament for ansvarlig AI
I en tid, hvor udviklingen inden for kunstig intelligens accelererer hurtigere end både regulering og samfundets fælles forståelsesrammer, bliver behovet for kompetent dataetisk rådgivning stadig mere pressende. Manipuleret indhold, automatiserede beslutningsprocesser og nye anvendelser af generativ AI skaber markante dilemmaer for både borgere, virksomheder og lovgivere.
Thomas Moeslund fremhæver selv vigtigheden af et stærkt dataetisk grundlag:
”Dataetik er for mig ikke en eftertanke, men en integreret del af forskning, udvikling og implementering af teknologi.”
Hans tilgang understreger, at ansvarlig AI ikke kan adskilles fra den tekniske udviklingsproces, men må tænkes ind fra begyndelsen – fra datasæt og modeldesign til implementering og anvendelse i samfundet.
Rådets rolle i et komplekst teknologisk landskab
Som medlem af Dataetisk Råd får Thomas Moeslund en central rolle i arbejdet med at belyse de dataetiske dilemmaer, der følger af den hastige udvikling inden for kunstig intelligens. Det gælder både udfordringer relateret til misinformation, algoritmisk bias og AI-systemers påvirkning af demokratiske processer og samfundsstrukturer.
Om rådets funktion siger Thomas:
”Rådet kan spille en brobyggerrolle mellem tekniske eksperter, lovgivere, virksomheder og borgere ved dels at skabe fælles etiske standarder og proaktive løsninger – før problemerne eskalerer, og ved dels at bistå med formidling til den brede befolkning”
Med hans udpegning tilføres Dataetisk Råd en stærk teknologisk og forskningsfaglig stemme, som kan bidrage til at sikre en ansvarlig og menneskecentreret udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark.
CAISA’s perspektiv
I CAISA arbejder vi for at fremme menneskecentreret og ansvarlig AI, og udnævnelsen af Thomas Moeslund afspejler netop den type ekspertise, der er nødvendig for at udvikle AI-løsninger, som både er teknisk avancerede og etisk robuste.
Vi ser frem til at bidrage til dette arbejde gennem forskningsindsigter og faglige perspektiver fra CAISA’s miljø – og til at følge Thomas’ vigtige rolle i udformningen af den nationale dataetiske agenda.
Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.
Resume (oversat)
Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.
Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.
Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.
Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.
CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.
Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering
I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.
Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.
Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:
- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.
Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.
