Hvilke konsekvenser får AI for samfundet i 2040?
CAISA analyserer fremtidsscenarier for AI’s samfundsmæssige betydning
Hvordan vil kunstig intelligens forme samfundet frem mod 2040 – og hvilke udviklingsbaner er mest sandsynlige eller mest konsekvensfulde?
Dette spørgsmål var omdrejningspunktet for et nyligt CAISA-seminar om AI-fremtidsscenarier, hvor centrets forskere arbejdede systematisk med at analysere mulige udviklinger og deres implikationer for samfund, organisationer og beslutningstagning.
Scenarieplanlægning som analytisk metode
I stedet for at fokusere på én forventet fremtid anvendte CAISA scenarieplanlægning som metode. Formålet var at udfordre eksisterende antagelser om AI’s udvikling og identificere de dynamikker, der både er forbundet med høj usikkerhed og har potentiale for vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser.
Tilgangen muliggør en mere nuanceret analyse af fremtiden ved at arbejde med flere parallelle udviklingsbaner. Dermed skabes et analytisk grundlag for at forstå, hvordan forskellige teknologiske, politiske og samfundsmæssige faktorer kan interagere og forme AI’s rolle i samfundet.
To centrale usikkerheder
Seminaret identificerede særligt to tværgående udviklingsdimensioner, som vurderes at være afgørende for AI’s samfundsmæssige konsekvenser:
1. Graden af legemliggjort AI
I hvilket omfang bliver autonome, AI-drevne systemer fysisk integreret i hverdagen – eksempelvis gennem robotter i produktion, sundhed eller service? Alternativt kan AI forblive primært digital og virtuel, integreret i software, platforme og beslutningsstøttesystemer.
2. Graden af udlicitering af sociale og kognitive færdigheder
I hvor høj grad bevarer mennesker centrale kompetencer såsom relationel forståelse, dømmekraft og kollektiv beslutningstagning? Eller vil disse funktioner i stigende grad blive overladt til AI-systemer?
Tilsammen udgør disse to dimensioner et analytisk koordinatsystem, der definerer fire forskellige fremtidsscenarier.
Fire mulige fremtider for AI og samfund
Med udgangspunkt i de to akser analyserede CAISA’s forskere fire scenarier, der hver repræsenterer en distinkt udviklingsbane.
For hvert scenarie blev der arbejdet systematisk med spørgsmål som:
- Hvilke drivkræfter og beslutninger kan føre til denne udvikling?
- Hvilke aktører vinder og taber?
- Hvilke samfundsmæssige konsekvenser opstår?
- Hvilke tidlige indikatorer kan signalere, at udviklingen bevæger sig i denne retning?
- Denne tilgang understreger, at fremtiden ikke alene bestemmes af teknologiens kapabiliteter, men i høj grad formes af institutionelle, politiske og samfundsmæssige reaktioner.
Teknologi er ikke hele forklaringen
Et centralt resultat fra seminaret er, at AI’s fremtidige betydning ikke kan forstås isoleret fra den kontekst, den indgår i. Politiske beslutninger, regulering, markedsstrukturer og samfundsmæssige værdier spiller en afgørende rolle i at forme, hvordan teknologien udvikles og anvendes.
I en europæisk og dansk kontekst vil spændingsfeltet mellem innovation, konkurrenceevne og hensynet til samfundsmæssige værdier være med til både at accelerere og begrænse bestemte udviklingsbaner.
CAISA’s fortsatte arbejde med fremtidsscenarier
CAISA vil løbende arbejde videre med at udvikle og analysere fremtidsscenarier for AI med fokus på:
- samfundsmæssige konsekvenser
- styrings- og reguleringsmæssige implikationer
- organisatoriske og institutionelle tilpasninger
- identifikation af tidlige indikatorer for udviklingsretninger
Formålet er at styrke det analytiske grundlag for beslutningstagere i både offentlig og privat sektor og bidrage til, at Danmark er bedre rustet til at håndtere AI’s samfundsmæssige betydning.
Ved at arbejde systematisk med flere mulige fremtider kan vi skabe en mere robust forståelse af, hvordan AI potentielt vil påvirke samfundet – og hvilke strategiske valg der skal træffes under usikkerhed
Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.
Resume (oversat)
Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.
Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.
Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.
Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.
CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.
Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering
I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.
Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.
Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:
- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.
Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.
