Forskning
CAISA - Research brief

Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er centrale for dansk økonomi og arbejdsmarked. Denne landsdækkende kortlægning viser, at to tredjedele af SMV’erne har taget kunstig intelligens (AI) i anvendelse, men at integrationen af teknologien i interne processer og eksterne services/produkter er begrænset i de fleste virksomheder. AI anvendes primært til tekstgenerering og rutineopgaver, mens strategisk forankring og avancerede anvendelser er mere sporadiske. Manglen på viden og kompetencer – blandt medarbejdere og ledere – opleves som de største barrierer, suppleret af usikkerhed om regulering og etik. Geografisk og branchemæssigt er udbredelsen af AI størst blandt SMV’er i storbyområder og videnstunge sektorer. Samtidig oplever en betydelig andel af SMV’erne, at AI slet ikke er relevant for dem. Briefet peger på behovet for initiativer, der kan styrke kompetenceniveauet, skabe klarhed om regulering og understøtte en bredere, ansvarlig udnyttelse af AI i SMV’er.

Læs mere
Læs forskningsbriefet (Dansk)
Forskning
Etiske spændinger i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen

Både forventningerne til og brugen af teknologier baseret på kunstig intelligens (AI) er i vækst i den danske ældrepleje. Mange kommuner afprøver allerede AI-teknologier i håb om at finde løsninger på de demografiske udfordringer, velfærdssamfundet står over for; især manglen på plejepersonale og de stigende behov for pleje og omsorg i en aldrende befolkning. Brugen af AI rejser vigtige spørgsmål om, hvad god ældrepleje er, og hvordan vi sikrer en værdig og meningsfuld omsorg for ældre borgere i en stadigt mere digitaliseret velfærdssektor. Det kalder på etisk refleksion og dialog blandt ledere, beslutningstagere, medarbejdere, ældre og pårørende. Dette brief bidrager med forskningsbaserede perspektiver på disse diskussioner gennem identifikation af seks centrale etiske spændinger i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen.

Læs mere
Nyhed
Digital suverænitet skal løses i praksis

CAISA-chefforsker bidrager til debat hos Dansk Industri

Hvordan arbejder organisationer konkret med digital suverænitet? Det var et centralt spørgsmål på Dansk Industris DI Digital-event den 23. april, hvor emnet var på dagsordenen blandt virksomheder, beslutningstagere og eksperter.

CAISA-chefforsker Roman Jurowetzki deltog i diskussionerne og bidrog med perspektiver på, hvordan arbejdet med digital suverænitet i stigende grad bevæger sig fra strategiske ambitioner til operationelle valg i praksis.

‍

Fra strategi til praksis

Et centralt budskab fra eventet er, at digital suverænitet ikke kan reduceres til én samlet strategi. Det handler i stedet om løbende og konkrete prioriteringer i organisationer – eksempelvis i forhold til valg af teknologier, samarbejdspartnere, regulering og evnen til at tilpasse eller udskifte systemer.

Roman Jurowetzki fremhæver, at organisationers arbejde med AI og digitale løsninger i sig selv er en væsentlig del af at opbygge digital suverænitet. Erfaringer fra implementering og drift skaber den nødvendige kapacitet til at navigere i en kompleks teknologisk og geopolitisk virkelighed.

Samtidig pegede diskussionerne på, at digital suverænitet i høj grad handler om organisatorisk kapacitet: evnen til at forstå egne systemer, evaluere deres performance og træffe informerede beslutninger på den baggrund. Det kræver blandt andet indsigt i digitale infrastrukturer, kompetencer inden for AI og data samt en systematisk læring gennem praksis.

‍

Et centralt forskningsområde i CAISA

Digital suverænitet er et centralt forskningsområde i CAISA. Her arbejder vi med at analysere, hvordan begrebet omsættes til praksis i en dansk og europæisk kontekst – herunder hvordan organisationer balancerer innovation og kontrol, og hvordan politiske ambitioner bliver til konkrete beslutninger.

Roman Jurowetzkis deltagelse i DI Digital-eventet er et eksempel på, hvordan CAISA’s forskning bringes i spil i aktuelle diskussioner om digital udvikling og styring.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Hyperscale-datacentre i Danmark set fra et borgerperspektiv

Dette brief præsenterer samfundsvidenskabelig forskning om datacentre med borgere og lokalsamfund i fokus. Briefet introducerer en række områder, som er af kritisk betydning for en lokalt forankret og demokratisk ansvarlig placering af hyperscale-datacentre, herunder særligt pres på elnettet, manglende viden om datacentres betydning for drikkevandsressourcer og natur samt risikoen for politisk polarisering. Overordnet peges der på nødvendigheden af et helhedsorienteret blik rettet mod samspillet mellem disse meget forskellige områder. Briefets hovedpointe er, at viden om negative påvirkninger ved etablering af datacentre bør indgå i beslutningsgrundlaget i takt med den hastige stigning i antallet af hyperscale-datacentre. Dette kan bidrage til en bedre balance mellem de fordele og belastninger, som følger af placeringen af hyperscale-datacentre i Danmark.

‍

Læs mere