Forskning

En modulær tilgang til digital suverænitet: Fra ambition til handling med et nationalt AI-orkestreringslag

Research brief

Resumé

Digital suverænitet handler grundlæggende om kontrol – men kontrol kan se ud på mange måder og kan opnås på forskellig vis. Derfor kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Suverænitet handler også om kapacitet: evnen til selv at udvikle, drive og tilpasse digitale løsninger uden at være afgørende afhængig af få aktører. På AI-området kræver det en modulær tilgang for et land som Danmark, hvis ambitionen om kontrol og kapacitet skal omsættes til praksis. Hensyn til sikkerhed, økonomi og rettigheder skal gøres konkrete og teknisk implementerbare – som AI-byggeklodser, der gør det muligt at prioritere omkostninger, nytte og risici ved hvert modul. På den måde kan beslutningstagere tage målrettede skridt mod øget suverænitet, uden at låse sig fast eller overse kommende udfordringer og muligheder. Den modulære tilgang giver fleksibilitet til løbende tilpasning, efterhånden som teknologi og samfund udvikler sig. Vi præsenterer her ét forslag til et sådant modul: et nationalt AI-orkestreringslag, der gør det muligt at håndtere akutte behov samtidig med, at langsigtede strategiske mål fastholdes – og som giver både offentlige og private aktører et fælles teknisk fundament at bygge videre på.

Læs mere
Læs forskningsbriefet her
Nyhed
6 eksperter: Disse megatrends rykker helt tæt på dit job i 2026

Hvordan vil megatrends forme din arbejdsdag i 2026?

Artiklen fra Djøf kommer med fem centrale udviklingstendenser, som eksperter mener vil ændre måden, vi arbejder på. Fra kunstig intelligens og automatisering til krav om diversitet og inklusion, geopolitisk usikkerhed og bæredygtighed – disse trends påvirker ikke kun globale strategier, men også din hverdag.

Vores centerleder Rebecca Adler-Nissen giver sit perspektiv på, hvordan organisationer og medarbejdere kan navigere i denne transformation.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Brugen af generativ KI i Danmark 2025

Resumé

Dette forskningsbrief beskæftiger sig med danskernes brug af og holdning til generativ kunstig intelligens (KI) i 2025, baseret på data fra en større international online spørgeskemaundersøgelse og rapport udarbejdet i samarbejde med Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford. Overordnet dokumenterer undersøgelsen en hurtig vækst i brugen af generativ KI i Danmark (omtrent dobbelt så hurtigt som brugen af internettet voksede i slutningen af halvfemserne), ret høj tillid til mange af de mest brugte former for generativ kunstig intelligens og flere optimister end pessimister, når det kommer til disse teknologiers konsekvenser. Samtidig er der stadig mange danskere, der kun har meget begrænset personlig erfaring med aktivt at bruge generativ kunstig intelligens. En stor del af befolkningen er i tvivl om, hvad konsekvenserne bliver, og der er en del bekymring om at brugen af disse teknologier i visse sektorer – f.eks. offentlige myndigheder, nyhedsmedier og i særdeleshed politikere og politiske partier. Givet den hurtige vækst i brug er det slående, at næsten halvdelen af vores respondenter ikke føler sig godt informeret om generativ KI.

Læs mere
Nyhed
Anders Søgaard: Ekspert frygter konsekvenserne ved kunstig intelligens: 'Visner vores hjerner lidt ved hvert brug?'

Hvad betyder det for os som mennesker, når vi i stigende grad overlader tænkearbejde til KI? Kan det påvirke vores hjerner og kognitive vaner?

Netop dette kommenterer vores chefforsker Anders Søgaard på i en artikel på DR Viden, bragt den 24. december 2025. Artiklen kommer bl.a. ind på, hvordan øget brug af AI kan påvirke vores måde at tænke på, om vi skal trykke på pause knappen i AI-udviklingen og trække paralleller til de sociale medier.

Læs mere
Forskning
Læs mere