Artificial General Intelligence and its Societal Implications

CAISA udgiver nu sit første research brief, Artificial General Intelligence and its Societal Implications. Briefet handler om kunstig generel intelligens (AGI) i samfundet.
Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.
Resume (oversat)
Udsigten til kunstig generel intelligens (AGI) har fået nogle forskere og iværksættere til at forudse en forestående ”intelligenseksplosion”, der enten kan føre til menneskehedens nær-udryddelse eller en fremtid præget af overflod. Dette brief undersøger de filosofiske og tekniske præmisser, der ligger til grund for sådanne forudsigelser, samt deres betydning for politisk regulering. Der er to sådanne præmisser: For det første, at AI-systemer kan være intelligente og blive mere intelligente med tiden; og for det andet, at avanceret AI kan rette sin adfærd mod autonomt fastsatte mål. Disse præmisser hviler dog på relativt svage grundlag. CAISA anbefaler en nøgtern tilgang til AGI, så længe begrebet og forslag til governance forbliver vage. Den hastige prioritering af udviklingen af AGI – og/eller dens regulering – risikerer at aflede opmærksomheden fra de konkrete risici, som eksisterende AI-teknologier udgør, såsom algoritmisk bias, trusler mod privatliv og uregulerede magtkoncentrationer. Samtidig, for at have en mere meningsfuld samfundsdebat om AGI, er der behov for mere forskning indenfor filosofi, kognitionsvidenskab, cybersikkerhed og desuden forskning i de samfundsmæssige og politiske konsekvenser ved AGI-narrativer.


