Hey Chat... Hvem skal jeg stemme på?

Brugen af generativ kunstig intelligens er i markant vækst, og i dag anvender tre ud af fire unge mellem 16 og 24 år denne teknologi – ofte i private sammenhænge. Det indebærer, at førstegangsvælgere, som endnu ikke har haft anledning til at forholde sig indgående til politik, i stigende grad kan søge rådgivning og sparring hos chatbots. Denne udvikling rammer væsentlige muligheder, men også betydelige risici.

På den baggrund inviterer CAISA, TjekDet og ADD-projektet til et fagligt webinar, hvor vi sætter fokus på centrale spørgsmål om unge, demokrati og politisk interaktion med AI:

Hvordan påvirkes unge, når chatbots anvendes som politiske rådgivere?
Hvilke bias, tekniske mekanismer og algoritmiske strukturer former chatbottenes svar?
Hvilke konsekvenser kan dette have for den demokratiske samtale og unges politiske dannelse?

Webinaret samler forskere og praktikere til en aktuel og vidensbaseret drøftelse af AI og valgprocesser. Arrangementet tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet "hej chat... Hvem skal jeg stemme på?", udviklet af TjekDet til gymnasieskolen for at styrke unges kritiske forståelse af chatbots, misinformation, prompting og kildekritik i en valgkontekst.

‍

Program

09.00 – Velkomst og introduktion: Chatbots som ny politisk informationskilde i en valgkamp.

09.05 – Introduktion til materialet “Hey chat… Hvem skal jeg stemme på?” og hvordan det kan bruges i undervisningen til at styrke unges kritiske brug af AI.

09.10 – AI og bias i sprogmodeller
Stephanie Brandl, CAISA (oplæg på engelsk)
Hvordan genererer chatbots svar? Hvor kan bias opstå – og hvordan påvirker spørgsmålene resultatet?

09.25 – AI, demokrati og informationskilder
Thomas Ploug, professor i AI-etik, Aalborg Universitet
Hvad betyder det for demokratiet, når AI bliver en politisk informationskilde?

09.35 – Samtale
Samtale mellem Thomas Ploug og Søren Engelbrecht, journalist på TjekDet.

09.45 – Spørgsmål fra publikum

10.00 – Tak for i dag

Læs mere

Tilmeld dig via linket her

Læs mere

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt

- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden

- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Hey Chat... Hvem skal jeg stemme på?

Program

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt

- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden

- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.