Events
Eventet blev afholdt:
30.04.2026
kl.
9:30
kl.
10:30
30.04.2026

WEBINAR: Digital Suverænitet – få et fællessprog og forstå de afgørende domæner og kontrolregimer

Alle taler om digital suverænitet, men begrebet betyder vidt forskellige ting, alt efter om man sidder i et ministerium, en bestyrelse eller et forskningscenter. Og det er faktisk rimeligt nok, for digital suverænitet er forskellige ting. Men uden et fælles sprog risikerer vi at tale forbi hinanden, netop når beslutningerne haster:

Europas afhængighed af amerikansk cloud-infrastruktur vokser, AI kapløbet mellem Washington og Beijing accelererer, og Danmark skal navigere begge dele.

Digital suverænitet er komplekst – men hvad hvis vi fik et fælles sprog, så vi kan handle?

I dette webinar præsenterer Rebecca Adler-Nissen, Roman Jurowetzki, Morten Axel Pedersen og Kristin Eggeling et nyt forskningsbrief, der klæder dig på til at forstå:

Tre domæner, der kan afveje: sikkerhed, økonomi og rettigheder – og hvorfor de er gensidigt afhængige.

Tre kontrolregimer, der skal integreres or at lykkes: Ejerskab (af hardware, software, AI-modeller mv.), Videnskapacitet (organisatorisk, juridisk og STEM-kompetence) og Regulering (statslig, international eller fra magtfulde private aktører).

Hvorfor det kræver en treenighed – og hvad der sker, hvis ét element mangler (f.eks. ineffektiv regulering, dyr infrastruktur eller brain drain).

Efter præsentationen er der debat med Jan Damsgaard, professor og digital vismand og Rikke Frank Jørgensen, professor samt forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder om, hvordan vi omsætter teorien til praksis.

Praktisk information

Format: Online webinar

Adgang: Link til webinaret tilsendes et par dage inden afholdelsen

Læs mere
Tilmeld dig her
Læs mere

Flere events

16.04.2026
kl.
9:00
16.04.2026
kl.
10:00

Who would ChatGPT vote for and why should we care?

A timely discussion in the wake of the Danish national elections

Join us on April 16, 2026 for croissants, coffee, and a very timely and highly relevant one‑hour event examining how voters increasingly turn to AI chatbots for political guidance, and what this means for information quality, democratic participation, and digital critical thinking.

As tools such as ChatGPT, Claude, and Gemini rapidly enter the public information ecosystem, voters now navigate a landscape hre AI-generated recommendations can influence perceptions of parties, policies, and political choices. This event brings together leading researchers and practitioners to discuss how AI-driven voting advice shapes public understanding and how societies can strengthen citizens' ability to evaluate such information critically.

Program & Speakers

Voting Advice in the Age of AI

Frederik Hjorth

Associate Professor at the Department of Political Science and the Center for Social Data Science, University of Copenhagen

Chatbots, First-Time Voters, and Digital Critical Thinking

Søren Engelbrecht

Journalist at TjekDet

Political Bias in Chatbots

Stephanie Brandl

Assistant Professor at the Center for Social Data Science, University of Copenhagen and Fellow at CAISA

The event concludes with a joint Q&A session, offering space for cross-cutting reflections and questions to all speakers.

Practical details

Date: April 16, 2026
Time: 9:00 - 10:00 a.m. (Doors open at 8:30 a.m. for coffee and croissants)

Location:
Blegdamsvej 3B, 2200 Copenhagen N. Room: Panum – Auditorium Victor Haderup

Læs mere
Sign Up Here
Nyhed
CAISA prioriterer internationale møder og fortæller gerne om vores særlige tværvidenskabelige mode

CAISA prioriterer internationale møder og fortæller gerne om vores særlige tværvidenskabelige model.

Vi har mødtes med delegationer fra bl.a. Norge, Estland og Tyskland. I sidste uge mødtes vi med Nigerias digitalieringsminister og H.E. Dr. Bosun Tijani og hans delegation. Den nigerianske delegation fortalte bl.a. om store strategiske ambitioner om at installere 90.000km fiberoptiske kabler, der skal sikre den digitale infrastruktur i hele landet, men også om den enorme AI-entusiasme blandt Nigerias unge befolkning.

CAISA fortalte bl.a. om vigtigheden af forskning i hvordan AI kan anvendes ansvarligt og demokratisk.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Nyhed
CAISA's vicecenterleder Thomas Moeslund udpeget til Dataetisk Råd

CAISA er stolt af at kunne dele, at vores vicecenterledr, Thomas Moeslund, er udpeget som nyt medlem af Dataetisk Råd. Udnævnelsen afspejler både hans mangeårige bidrag til forskning i kunstig intelligens og computer vision samt hans stærke fokus på ansvarlig teknologiudvikling.

Som professor ved Aalborg Universitet og internationalt anerkendt forsker har Thomas gennem sin karriere arbejdet indgående med samspillet mellem avancerede algoritmiske metoder og deres samfundsmæssige implikationer. Hans forskning spænder fra grundlæggende metodeudvikling til praksisnære AI-løsninger, hvor transparens, retfærdighed, autonomi og langsigtede konsekvenser er centrale pejlemærker.

Dataetik som fundament for ansvarlig AI

I en tid, hvor udviklingen inden for kunstig intelligens accelererer hurtigere end både regulering og samfundets fælles forståelsesrammer, bliver behovet for kompetent dataetisk rådgivning stadig mere pressende. Manipuleret indhold, automatiserede beslutningsprocesser og nye anvendelser af generativ AI skaber markante dilemmaer for både borgere, virksomheder og lovgivere.

Thomas Moeslund fremhæver selv vigtigheden af et stærkt dataetisk grundlag:

Dataetik er for mig ikke en eftertanke, men en integreret del af forskning, udvikling og implementering af teknologi.”

Hans tilgang understreger, at ansvarlig AI ikke kan adskilles fra den tekniske udviklingsproces, men må tænkes ind fra begyndelsen – fra datasæt og modeldesign til implementering og anvendelse i samfundet.

Rådets rolle i et komplekst teknologisk landskab

Som medlem af Dataetisk Råd får Thomas Moeslund en central rolle i arbejdet med at belyse de dataetiske dilemmaer, der følger af den hastige udvikling inden for kunstig intelligens. Det gælder både udfordringer relateret til misinformation, algoritmisk bias og AI-systemers påvirkning af demokratiske processer og samfundsstrukturer.

Om rådets funktion siger Thomas:

Rådet kan spille en brobyggerrolle mellem tekniske eksperter, lovgivere, virksomheder og borgere ved dels at skabe fælles etiske standarder og proaktive løsninger – før problemerne eskalerer, og ved dels at bistå med formidling til den brede befolkning”

Med hans udpegning tilføres Dataetisk Råd en stærk teknologisk og forskningsfaglig stemme, som kan bidrage til at sikre en ansvarlig og menneskecentreret udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark.

CAISA’s perspektiv

I CAISA arbejder vi for at fremme menneskecentreret og ansvarlig AI, og udnævnelsen af Thomas Moeslund afspejler netop den type ekspertise, der er nødvendig for at udvikle AI-løsninger, som både er teknisk avancerede og etisk robuste.

Vi ser frem til at bidrage til dette arbejde gennem forskningsindsigter og faglige perspektiver fra CAISA’s miljø – og til at følge Thomas’ vigtige rolle i udformningen af den nationale dataetiske agenda.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Forskning
Brugen af chatbots i den offentlige sektor

Dette forskningsbrief præsenterer et systematisk overblik over, hvad forskningslitteraturen siger om implementering og brug af chatbots i det offentliges arbejdsgange og i mødet med borgeren. Dets formål er at identificere og analysere både muligheder og udfordringer inden for området gennem en systematisk syntese af den eksisterende empiriske forskning om implementering og anvendelse af samt borgernes holdninger til og oplevelser af brugen af chatbots i den offentlige sektor. Briefet viser, at chatbots kan bidrage til effektivisering af nogle arbejdsgange i det offentlige, men de skaber også nyt arbejde og opgaveglidning for fagspecialister. På borgersiden dokumenterer forskningen, at veluddannede, yngre og ressourcestærke borgere i højere grad har tillid til og positive oplevelser med chatbots i mødet med det offentlige, mens det for andre – f.eks. borgere med handicap eller borgere med komplekse udfordringer - skaber ny friktion i mødet med det offentlige. Dette kan forstærke eksisterende sociale og digitale uligheder i befolkningen.

Læs mere