CAISA på Folkemødet

Kig forbi vores Folkemødeevent på torsdag: Med AI på arbejde
I selskab med et veloplagt panel diskuterer vi AI og arbejdsmarked - muligheder og udfordringer, aktuelle og fremtidige.
Flere events
WEBINAR: Digital Suverænitet – få et fællessprog og forstå de afgørende domæner og kontrolregimer

Alle taler om digital suverænitet, men begrebet betyder vidt forskellige ting, alt efter om man sidder i et ministerium, en bestyrelse eller et forskningscenter. Og det er faktisk rimeligt nok, for digital suverænitet er forskellige ting. Men uden et fælles sprog risikerer vi at tale forbi hinanden, netop når beslutningerne haster:
Europas afhængighed af amerikansk cloud-infrastruktur vokser, AI kapløbet mellem Washington og Beijing accelererer, og Danmark skal navigere begge dele.
Digital suverænitet er komplekst – men hvad hvis vi fik et fælles sprog, så vi kan handle?
I dette webinar præsenterer Rebecca Adler-Nissen, Roman Jurowetzki, Morten Axel Pedersen og Kristin Eggeling et nyt forskningsbrief, der klæder dig på til at forstå:
Tre domæner, der kan afveje: sikkerhed, økonomi og rettigheder – og hvorfor de er gensidigt afhængige.
Tre kontrolregimer, der skal integreres or at lykkes: Ejerskab (af hardware, software, AI-modeller mv.), Videnskapacitet (organisatorisk, juridisk og STEM-kompetence) og Regulering (statslig, international eller fra magtfulde private aktører).
Hvorfor det kræver en treenighed – og hvad der sker, hvis ét element mangler (f.eks. ineffektiv regulering, dyr infrastruktur eller brain drain).
Efter præsentationen er der debat med Jan Damsgaard, professor og digital vismand og Rikke Frank Jørgensen, professor samt forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder om, hvordan vi omsætter teorien til praksis.
Praktisk information
Format: Online webinar
Adgang: Link til webinaret tilsendes et par dage inden afholdelsen


