Highlights

Book en chefforsker til Folkemødet 2026

CAISA deltager på Folkemødet 2026 med fire af vores erfarne og fagligt stærke chefforskere inden for kunstig intelligens, teknologipolitik og digitale samfundsforandringer. Her kan du booke en af vores eksperter til at bidrage med forskningsbaserede perspektiver i jeres debat på Folkemødet 2026.

Vores chefforskere arbejder med centrale spørgsmål om AI-governance, teknologiens betydning for velfærdsstaten, menneske-AI interaktioner og udviklign af global og europæisk tech-politik. De kombinerer akademisk tyngde med indsigt i, hvordan AI former samfund, organisationer og beslutningsprocesser – og stiller gerne op til debatter, samtaler og faglige arrangementer på Folkemødet 2026.

Nedenfor finder du deres profiler, ekspertiseområder og kontaktinformationer, så du nemt kan booke en chefforsker fra CAISA til jeres Folkemøde-program i 2026.
Centerleder

Rebecca Adler-Nissen

Ekspertområder

  • Digital Suverænitet
  • Globalt Tech-kapløb
  • Europas Tech-regulering og Politik
  • Big Tech's geopolitiske rolle
lsb@samf.ku.dk
Chefforsker

Morten Axel Pedersen

Ekspertområder

  • Digital Suverænitet

‍

  • AI Governance

‍

  • Human-AI interaktioner
map@sodas.ku.dk
Chefforsker

Anders Søgaard

Ekspertområder

  • Kunstig Intelligens og dens indflydelse på os og det samfund vi er en del af
soegaard@di.ku.dk
Chefforsker

Helene Friis Ratner

Ekspertområder

  • AI i den offentlige forvaltning og i velfærd
  • AI og professionel dømmekraft
  • Borger- og medarbejderinddragelse ifm implementering af AI i det offentlige
  • AI i uddannelse, herunder læring, bedømmelse dannelse og demokrati
hfrra@dtu.dk
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.

Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

‍

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

‍

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

‍

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere