Officiel åbning af CAISA hub i Aalborg
Nyt nationalt knudepunkt skal styrke forskning og samarbejde om AI og samfund
Den 6. maj 2026 markerede CAISA den officielle åbning af centerets hub i Aalborg. Med placering på AAU INNOVATE danner hubben ramme om et styrket forsknings- og samarbejdsmiljø med fokus på kunstig intelligens og dens samfundsmæssige konsekvenser.
Åbningen samlede forskere, beslutningstagere og aktører på tværs af sektorer med et fælles formål: at udvikle viden om, hvordan AI påvirker samfund, organisationer og værdiskabelse – og hvordan denne viden kan omsættes i praksis.
Et nyt samlingspunkt for forskning i AI og samfund
Arrangementet blev åbnet af dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet, Thomas Bak, som fremhævede betydningen af tværfagligt samarbejde for at forstå og forme fremtidens teknologier.
Herefter præsenterede centerleder Rebecca Adler-Nissen og vicecenterleder professor Thomas B. Moeslund, CAISA’s forskningsmæssige tilgang. Fokus var på, hvordan centeret arbejder systematisk og tværdisciplinært med at analysere AI’s rolle i samfundet – herunder både muligheder, risici og styringsspørgsmål.
Åbningen markerer et vigtigt skridt i CAISA’s ambition om at fungere som et nationalt samlingspunkt for forskning i AI og samfund med stærke forankringer i både internationale forskningsmiljøer og danske anvendelseskontekster.
Paneldebatter om AI, værdiskabelse og menneskelige konsekvenser
Som en central del af programmet blev der afholdt to paneldebatter, der adresserede nogle af nøgleområderne i den aktuelle AI-dagsorden:
1) AI og værdiskabelse
2) AI og mennesker
Panelerne samlede eksperter fra både forskning og praksis, herunder Malene Flensborg Damholdt, Morten Axel Pedersen, Jeppe Agger Nielsen, Roman Jurowetzki, Martin Rune Hoxer og Birgit Pia Nøhr, og blev modereret af Anders Høeg Nissen.
Debatterne satte fokus på, hvordan AI skaber værdi i forskellige sektorer, samt hvilke implikationer teknologien har for arbejdsliv, beslutningsprocesser og menneskelige kompetencer. Samtidig blev der peget på behovet for løbende at balancere innovation med hensyn til etik, regulering og samfundsmæssige værdier.
Styrkelse af CAISA’s nationale tilstedeværelse
Med etableringen af hubben i Aalborg udvider CAISA sin fysiske og forskningsmæssige tilstedeværelse i Danmark. Hubben skal fungere som en platform for:
tværsektorielle samarbejder
formidling af forskningsbaseret viden om AI
dialog mellem forskning, erhvervsliv og offentlige aktører
udvikling af nye projekter i krydsfeltet mellem teknologi og samfund
Samtidig bidrager hubben til at bringe internationale forskningsperspektiver tættere på danske anvendelseskontekster, hvilket er centralt for at sikre, at ny viden omsættes til konkret indsigt og handling.
AI som samfundsanliggende
Åbningen af CAISA’s Aalborg-hub understreger, at AI ikke alene er en teknologisk udvikling, men et bredt samfundsanliggende, der kræver tværfaglig forskning og tæt samarbejde mellem aktører.
CAISA vil fra hubben i Aalborg fortsætte arbejdet med at analysere og formidle, hvordan AI påvirker samfundet – og hvilke strategiske, politiske og organisatoriske valg der følger med.
Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.
Resume (oversat)
Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.
Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.
Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.
Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.
CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.
Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering
I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.
Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.
Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:
- En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
- En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.
Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.
