Events
Eventet blev afholdt:
13.10.2026
kl.
17:00
—
kl.
19:30
13.10.2026

Rethinking AI: Social Science and Humanities Network Symposium

Billede kreditering: Yutong Liu & The Bigger Picture / https://betterimagesofai.org

‍

I takt med at kunstig intelligens fortsætter med at omforme samfund, økonomier og institutioner, er kritiske og tværfaglige perspektiver fra samfundsvidenskab og humaniora vigtigere end nogensinde før. Dette symposium stiller et aktuelt og vigtigt spørgsmål: Hvordan kan forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab påvirke, hvordan mennesker og organisationer forstår og engagerer sig i AI på en anden måde, der (forhåbentlig) vil føre til bedre beslutninger og samfundsmæssige resultater, end der ville være opnået uden deres arbejde?

‍

Ved at samle yngre forskere fra hele Norden sætter denne workshop forud for konferencen fokus på den voksende mængde tværfaglig forskning, der udfordrer de dominerende fortællinger om data og AI. Mens teknologisk optimisme og ”AI-hype” ofte dominerer den offentlige debat, tilbyder forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora en vigtig modvægt gennem teoretisk refleksion, kritisk analyse og grundige empiriske studier, som belyser, hvordan teknologi og samfund løbende former hinanden.

‍

Sessionen er udformet som en interaktiv platform for vidensudveksling og samarbejde. Den giver yngre forskere mulighed for at dele idéer, diskutere igangværende arbejde og reflektere over den bredere betydning af deres forskning. Gennem strukturerede diskussioner og netværksaktiviteter søger workshoppen at skabe forbindelser, der kan styrke tværfagligt samarbejde og forstærke feltets fælles stemme. Målet er i sidste ende at skabe grundlaget for et nordisk netværk af forskere, der arbejder for at fremme kritiske, samfundsorienterede perspektiver på AI og sikre, at fremtidige teknologiske udviklinger ikke alene formes af, hvad der er muligt, men også af, hvad der er ønskeligt for samfundet.

‍

Om konferencen

Nordic AI Young Researcher Symposium (Nordic AI Meet) er en vigtig platform for udveksling af viden om AI og dets anvendelser i Norden. Symposiet adresserer centrale udfordringer ved brugen af AI i den offentlige sektor, industrien og civilsamfundet. Arrangementet forbinder datalogi og statistik med praktiske anvendelser inden for naturvidenskab, teknologi, life science, medicin, humaniora og samfundsvidenskab og fremmer den tværfaglige udveksling, som er afgørende for at udvikle forskning i og implementering af AI i hele Norden.

‍

Arrangører

Lisa Reutter Larsen, CAISA, Københavns Universitet
Charlotte Högberg, Lunds Universitet
Ellinor Blom Lussi, Lunds Universitet
Guri Barka Martins, Universitetet i Oslo
Laura Savolainen, Helsinki Universitet

‍

Tid og sted

13.10.2026, kl. 17.00-19.30
Reykjavik Universitet

‍

Læs mere
Læs mere og konference og tilmeld dig her
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-genereret indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholdsophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparens.

Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunstig intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

‍

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown University) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

‍

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

‍

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriterer digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere