Events
Eventet blev afholdt:
18.08.2026
kl.
9:30
—
kl.
13:30
18.08.2026

Mellem automatisering og dømmekraft: Digitale teknologier og AI i lærerens professionelle arbejde

Invitation til halvdagskonference: Mellem automatisering og dømmekraft – AI og digitale teknologier i lærerens arbejde

Digitalisering har længe formet lærernes arbejde. Nogle gange understøtter teknologierne lærernes faglige dømmekraft, mens de andre gange automatiserer og erstatter dømmekraften. Digitale læremidler organiserer hele undervisningsforløb, udvælger opgaver til elever og giver hurtigt overblik over elevers progression. I dag ser vi nye former for automatisering med værktøjer baseret på generativ AI, målrettet lærernes forberedelse, planlægning og evaluering.

Konferencen formidler centrale forskningsresultater fra Data Visions: Teaching in the Age of Digital Learning Materials, et forskningsprojekt om datavisualiseringer i digitale læremidler. Projektet undersøger, hvad det betyder for lærernes vurdering af elever, når læring formidles gennem visualiseringer af elevdata, fx i trafiklysvisninger (rød–gul–grøn).

Samtidig åbner konferencen for en bredere diskussion af AI i skolen: Hvilke nye spørgsmål rejser brugen af AI ift. lærerens faglighed, etik og ansvar? Og hvordan kan lærere navigere mellem at udnytte teknologiens muligheder og undgå deskilling, så den pædagogiske og faglige dømmekraft fortsat forbliver central?

‍

Keynote:

Hidden repair work and professional judgement: Teachers’ entanglements with generative AI v. Marita Ljungqvist, lektor ved Lunds Universitet.Keynoten undersøger, hvordan læreres professionelle dømmekraft udfolder sig gennem det ofte usynlige arbejde med at tjekke, reparere og tilpasse AI‑genereret undervisningsmateriale.

Derudover præsenterer ph.d.-stipendiat Maria Birch Rokoguniwai og professor Helene Friis Ratner resultater fra forskningsprojektet Data Visions: Teaching in the Age of Digital Data Visualizations, finansieret af Independent Research Fund Denmark.

Konferencen organiseres i et samarbejde mellem DTU Management, Center for AI i samfundet - CAISA og KP - Københavns Professionshøjskole.

‍

Tid og sted:‍

18. august 2026, kl. 09.30–13.30
DTU Lyngby Campus - lokalenummer følger snarest

Vi håber at se lærere, udviklere, læreruddannere, forskere, ledere og andre med interesse for digitalisering og AI i uddannelse til en fælles faglig diskussion.

‍

Læs mere
Tilmeld dig her
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Transparency of AI-generated content when AI is the norm

Briefet er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk.

Resume (oversat)

Gennem seks bidrag fra førende europæiske forskere inden for deres respektive områder undersøger dette forskningsbrief udfordringerne ved at regulere AI-genereret indhold i et informationsmiljø, hvor sådant indhold i stigende grad bliver normen. Med afsæt i tværfaglige perspektiver vurderer bidragene både effektiviteten og begrænsningerne ved nye tilgange til AI-transparensstyring – særligt mærkningskravene i EU's AI-forordning samt den kommende adfærdskodeks for markering og mærkning af AI-generet indhold. Selvom transparensmærkninger er normativt væsentlige for at informere brugere om indholds ophav, peger forskningen på, at mærkning alene næppe er tilstrækkelig til at modvirke manipulation, genoprette tillid eller reelt styrke borgernes handlekraft. Briefet argumenterer derfor for behovet for et bredere transparensøkosystem, der kombinerer mærkning med styringsinfrastruktur, organisatorisk ansvarlighed og løbende forskning med henblik på at udvikle adaptive og evidensbaserede tilgange til AI-transparent.

Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
AI-seminar på Marienborg

Kunsting intelligens er rykket helt ind i kernen af dansk politik. Under regeringsforhandlingerne på Marienborg i april 2026 blev forhandlingerne midlertidigt sat på pause, så toppolitikere kunne deltage i et seminar om AI og dets betydning for samfundet.

‍

Her bidrog CAISA's centerleder Rebecca Adler-Nissen sammen med professor Abraham Newman (Georgetown Univeristy) med forskningsbaserede perspektiver på AI's rolle i geopolitik, økonomi og demokrati. Deres oplæg adresserede blandt andet, hvordan kunstig intelligens påvirker sikkerhed, arbejdsmarked, uddannelse og Europas strategiske position.

‍

Ifølge TV2 var der stor interesse blandt politikkerne, som engagerede sig i spørgsmål om både teknologisk udvikling og samfundsmæssige konsekvenser. Rebecca Adler-Nissen fremhævede selv den høje grad af engagement og efterspørgsel på viden om AI's betydning på tværs af politikområder.

‍

CAISA's deltagelse understreger centerets rolle i at bringe forskningsbaseret viden ind i politiske beslutningsprocesser og bidrage til en ansvarlig udvikling af AI i samfundet.

Læs mere
Forskning
Læs mere
Event
Læs mere
Nyhed
Læs mere
Forskning
Digital Suverænitet: Fra begreb til strategisk ramme

‍Digital suverænitet er flerdimensionel og kræver prioritering

I en tid med geopolitisk ustabilitet og hurtig AI-udvikling er kontrol over digital infrastruktur og data blevet afgørende. Selvom der er bred enighed om behovet for handling på nationalt, nordisk og EU-plan, mangler der et fælles sprog om digital suverænitet. Denne uenighed fører til enten handlingslammelse eller snævre tekniske løsninger uden strategisk retning.

Briefets kerneargument er, at digital suverænitet er et flerdimensionelt fænomen, der involverer både principiel stillingtagen og pragmatiske valg. Reducerer man det til tekniske løsninger, mister man synet for de værdier og valg, der bestemmer, hvem der kontrollerer og drager fordel af løsninger. Fokuserer man kun på værdier, ender man med tomme principper uden den nødvendige praktiske implementering og handlekraft. Digital suverænitet handler sjældent om et valg mellem fuld selvforsyning eller total afhængighed. I stedet drejer det sig om at balancere ofte modsatrettede krav om åbenhed, sikkerhed, konkurrenceevne, vækst, værdier og rettigheder i en verden med ujævnt fordelte kapaciteter.

Det betyder, at man må definere, hvem eller hvad der præcist skal beskyttes eller fremmes – inden for domænerne sikkerhed, økonomisk vækst eller borgerrettigheder – og erkende, at valg i ét domæne kan styrke eller underminere et andet. Briefet fokuserer på AI som det område, hvor digital suverænitet aktualiseres skarpest, men begreberne gælder for digital infrastruktur og data bredere. Briefet giver beslutningstagere redskaber til at håndtere disse dilemmaer ved at præsentere:

-  En begrebslig ramme til at identificere, hvem eller hvad der skal være digitalt suverænt
- Et overblik over hvordan man prioriteter digital suverænitet rundt om i verden
-  En forståelse af, at suverænitet kan udøves gennem tre kontrolregimer: ejerskab, ekspertise eller regulering – men at ingen af disse kontrolregimer er tilstrækkelige alene.

Briefets centrale implikation er, at digital suverænitet kræver en integreret strategi, der kombinerer ejerskab, ekspertise og regulering og håndterer sammenhænge og afvejninger mellem sikkerhed, økonomisk vækst og borgerrettigheder gennem klare mål. Uden denne helhedsorienterede tilgang risikerer man ineffektiv regulering, ubrugelig infrastruktur eller manglende evne til at udvikle, vedligeholde og anvende løsninger i praksis samt - utilsigtet - at underminere sikkerhed, vækst eller rettigheder.

Læs mere