Nyheder
CAISA Fellowships

The CAISA fellowship program is an integral part of CAISA’s ambition to be a leading national and international center for interdisciplinary research and strategic advice on AI in society. The fellowship allows researchers working in Denmark to join the CAISA community for a duration of one to three months, to synthesize existing knowledge in an area related to AI in society. As part of a fellowship, new knowledge may be generated, but it should serve as a supplement and be a continuation of a researcher’s existing knowledge and field.
As a bridge between CAISA and the national community, fellows are expected to be physically present at one of our hubs in Aalborg and Copenhagen. In dialogue with one of the CAISA chief scientists, who will also act as their academic point of contact, Fellows produce and publish a concise and cogent research-based brief for decision-makers and other interested parties. Fellows can apply for a stipend to cover their salaries for the duration of the fellowships, and/or a supplement for potential travel and accommodation costs.
To apply, please fill out this template and send it to caisa@aau.dk
Deadline: 14/11-25 (next expected deadline: 1/5-2026 )
Assessment criteria:
- Fit with CAISA’s mission
- Novelty
- Potential for impact
Helene Friis Ratner i Deadline

CAISAS chefforsker Helene Friis Ratner deltog den 8. oktober 2025 i programmet Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende? Her diskuterede hun med professor Mikkel Flyverbom kunstig intelligens’ hurtige indtog i de danske uddannelsesinstitutioner, og hvordan det påvirker de studerende.
Her udfoldede Helene, at der er en risiko for, at generativ AI kan være med til at øge uligheden i uddannelsessystemet. Det er paradoksalt, fordi AI bliver fremmet som noget, der kan mindske uligheden. Her ses nemlig en tendens til, at det er de ressourcestærke elever, der kan bruge det til at øge faglig læring. Hun tilføjer, at man konkret kan se AI i undervisningen som todelt: et værktøj der udfordrer, men også et værktøj, der kan bruges til at springe over, hvor gærdet er lavest. Derfor er der en vis risiko forbundet med AI i undervisningen, selvom den styrker nogle elevers faglighed.
Symposium hos Videnskabernes Selskab

Den 8. & 9. oktober deltog flere af CAISAS chefforskere, Rebecca Adler-Nissen, Sune Lehmann og Morten Axel Pedersen i et interdisciplinært symposium afholdt af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for at tale om EU’s vej til digital suverænitet.
På symposiet debatterede de spørgsmål såsom: Hvordan kan der udvikles bæredygtige alternativer til Big Tech? Hvem skal eje og regulere vores digitale infrastrukturer, data og hardware – og ud fra hvilke normer? Og hvordan kan digital suverænitet forenes med demokratiske principper som privatliv, lighed og informationsfrihed?
Baseret på forskning af EU’s tilgang til cloud computing, præsenterede Rebecca Adler-Nissen bl.a. 6 konkurrerende visioner der former denne dagsorden, fra geopolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn til økonomiske ambitioner og grundlæggende rettigheder. Sune Lehmann præsenterede hans nylige arbejde med udvikling af computermodeller for menneskelig adfærd baseret på Danmarks omfattende registerdata som led i vejen til digital suverænitet.
Akkurat med Clement

Forleden var centerleder Rebecca Adler-Nissen med i denne uges udgave af podcasten Akkurat med Clement for at debattere Ukraine, Rusland og det globale sikkerhedspolitiske billede.
Her talte hun blandt andet om digital suverænitet, geopolitik og kapløbet om kunstig intelligens.
CAISA på årets D3A-konference

På årets D3A-konference afholdt CAISA en deep dive workshop om de samfundsmæssige konsekvenser af AI. Under ledelse af Helene Friis Ratner og Thomas Moeslund diskuterede vi bl.a. digital suverænitet, infrastruktur, den offentlige sektor samt AI i små og mellemstore virksomheder.
Tak til Anna Rogers, Morten Axel Pedersen, Roman Jurowetzki, Helene Friis Ratner, Serge Belongie, Rebecca Adler-Nissen og Professor Thomas Moeslund for deltagelse. Og tak for en god konference DIREC - Digital Research Centre Denmark, DDSA - The Danish Data Science Academy og Pioneer Centre for AI (P1).
Verden forsøgt forklaret: Serge Bolongie

Hvordan undgår vi en fremtid, hvor algoritmer begrænser de spørgsmål, vi må stille – og hvor offentlige tjenester bliver overladt til Big Tech? Og kan vi – gennem fællesskab, åbenhed og demokratisk handlekraft – skabe en ny form for digital infrastruktur, som vi rent faktisk kan have tillid til?
Professor Serge Belongie leder Pionercentret for kunstig intelligens ved Københavns Universitet og er en af de drivende kræfter bag CAISA.
I denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET hører du, hvordan en vild forskningsidé bliver til, hvad den har at gøre med fuglekiggeri og dansk film, og hvorfor den amerikanskfødte Belongie mener, at Danmark måske er et af de eneste steder i verden, hvor et sådant projekt virkelig kan lykkes.
CAISA på Folkemødet

Forleden diskuterede CAISAs centerleder Rebecca Adler-Nissen og chefforsker Anders Søgaard digital uafhængighed på Folkemødets Forskerscene i selskab med Mikkel Flyverbom og Astrid Haug.
Samtalen bød på interessante bud på, hvordan vi kan sætte en ny retning for den digitale udvikling og gøre os mindre digitalt sårbare.
CAISAs første workshop

I går afholdt CAISA sin første workshop med titlen ’AI byggeklodser: Need to to og nice to do i kapløbet om digital suverænitet’ arrangeret af CAISAs chefforskere Roman Jurowetzki og Morten Axel Pedersen.
Sammen med specialister fra erhvervslivet, den kommunale sektor, forskningsverdenen og repræsentanter for Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens diskuterede vi de centrale infrastrukturelle udfordringer i kapløbet om digital suverænitet og skitserede tekniske løsninger.
Workshoppen er den første i en række tekniske workshops arrangeret af CAISA, der samler AI-eksperter på tværs af sektorer.
Nationalt AI-center skal forene kunstig intelligens med kommunal virkelighed

”Kunstig intelligens kan faktisk være med til at mindske ulighed, hvis vi designer løsninger med de mest sårbare borgere for øje fra starten.”
Det er budskadet fra CAISAs centerleder Rebecca Adler-Nissen i et interview med Kommunen.dk.
Lancering af CAISA

I fredags blev Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) officielt lanceret i Festsalen på Københavns Universitet. Åbning blev markeret med taler fra både digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, der sammen med rektorerne fra KU og AAU, David Dreyer Lassen og Per Michael Johansen, satte rammen for denne vigtige milepæl.
Forskere: Vi står over for en teknologisk revolution, og Danmark kan vise vejen

I en kronik i Politiken opridser CAISA syv centrale spørgsmåle, vi må stille os selv, hvis Danmark skal vise verden en bedre vej med kunstig intelligens, der styrker både konkurrenceevne, demokrati og digital selvbestemmelse.
"Med sine stærke traditioner for fællesskab og tillid kan Danmark vise, at AI både kan skabe værdi og gøre samfundet bedre. Hvis vi lykkes, kan Danmark ikke blot sikre en bedre udrulning af kunstig intelligens herhjemme, men også inspirere resten af verden til at følge en klogere vej."